På Tullebo går kattene IKKE i bure, de lever som en naturlig del af mit hjem. Moderløse killinger sættes så vidt muligt ind hos en morkat, alternativt sammen med andre killinger. De får en tryg og god opvækst med kontakt til såvel andre katte som til mennesker. Ved interesse, ring gerne 51 90 17 18

Definition:
INDEKAT= katten er vant til at bo i hjem hvor den ikke kommer ud
UDE/INDEKAT= katten er vant til at bo i et hjem hvor den kan komme ud i have
FJERNFORMIDLING= katten er ikke på Tullebo, men vi forsøger at hjælpe med at finde den et andet hjem

"Vaccineret 1. gang" = killinger skal vaccineres 2 gange med 4-6 ugers mellemrum. Her på Tullebo kattehjem får de den første vaccination når de er 12 uger. Ny ejer må påregne udgift til 2. vaccination, anslået pris ca. kr. 450-850 for konsultation (priser kan variere meget fra dyrlæge til dyrlæge)

NEUTRALISERET: betyder for hunkatte at de er steriliseret, for hankatte at de er kastreret

Testet for Fiv/FeLV = katten er testet for disse to sygdomme (katteaids og katteleukæmi). En sådan test koster i omegnen af 225,- kr + evt. konsultation ca. 4-500,- kr. (pris varierer fra dyrlæge til dyrlæge)


JØRGEN (indekat) 3½ år, FJERNADOPTION, kr. 500,-

Jørgen bor pt. i Hørsholm, det er hér han han besøges og evt. hentes. Bemærk, han er IKKE på Tullebo.
Han er født ca. 18/5-2016
Jørgen er en hittekat fra Sct. Jørgens Park i Næstved hvor han blev fundet som killing, så han har haft en hård start på livet.
Jørgen har boet hos Tina og Søren i Hørsholm og han er den mest hengivne og kærligste kat.
Desværre er et medlem i familien blevet syg. Så derfor må Jørgen videre.
Jørgen er steriliseret, øremærket, chippet og selvfølgelig vaccineret. Han er renlig.
Jørgen søger et hjem uden andre dyr, og helst ingen børn (han har aldrig prøvet det).
Hans personlighed er skøn. Han elsker at putte, også under bløde tæpper, men at ligge på ryggen med alle 4 ben i vejret, mens han bliver nusset på maven, dét er hans yndlingsposition.
Jørgen er en lidt nervøs og reserveret kat. Lidt nervøs for høje lyde og noget han ikke kender. Men der går ikke lang tid før han accepterer nye lyde og gæster.
Vil du give dit hjerte til Jørgen, så giver han dig sit fuldt ud.

Kontakt nuværende ejer for mere info og/eller aftale om besøg med henblik på adoption. Tlf. 93602388 (Søren)


IBEN og DICTE, samlet pris kr. 2000,- til adoption nu

INDEKATTE
Køn: 2 piger
Født: ca. 1/8-2019
Race: Huskatte
På Tullebo siden: 10-11-2019
Kommer fra: Frederiksberg
Beskrivelse: Oprindeligt kom de hertil som små hittekillinger fra Ørslev. De kom herfra til utrolig sød familie på Frederiksberg. Desværre fik én i familien konstateret allergi for katte, så de måtte tage den svære beslutning at returnere killingerne hertil.
De er klar til nyt hjem som indekatte :) De er et par herlige killinger, der leger sammen og hygger sig.
De er 100% renlige.
De er vant til lidt større børn og vil passe godt i næsten ethvert hjem.
De er pt. indekatte, men kan på sigt godt komme ud i have/kattegård.

Følgende følger med i prisen: Sundhedstjekket, neutraliseret, vaccineret 2 gange, øremærket, chippet, er ormebehandlet og loppefri. Testet for Fiv/FeLV (katteaids og katteleukæmi)
Sundhedsbog fra dyrlæge medfølger samt "flytte-hjemmefra-pose" med legetøj, brochurer om katte, 2 kg. tørkost samt foderprøver fra HUSSE ... og en masse kærlighed


VIKA, ca. 2 år FJERNADOPTION - kr. 500,-

INDEKAT, men på sigt vil hun nok have godt at at komme ud i f.eks. kattegård eller lukket have
Køn: Hun
Født: Ukendt - anslået 1/1-2018
Race: Huskat
Bor pt. i: 4850 Stubbekøbing
Beskrivelse: "Vika er en lidt forsigtig kat, men lige så snart hun er tryg ved folk, så er hun verdens mest kærlige kat.
Hun sidder ikke lårene af en, men hænger ud med en på sofaen.
Hun er snaksagelig og jeg mener virkelig snaksagelig. Man kan have små samtaler med hende.
Hun er kælen og legesyg og kan finde ud af at underholde sig selv i flere timer hvis der er en masse legetøj.
Hun skal hjem til en familie hvor der ikke er andre katte og hunde.
Hun kan godt lide at have den fulde opmærksomhed fra sine mennesker og vil ikke dele den med andre.
Vi ved hun godt kan sammen med babyer, og derfor regner vi også med hun kan med større børn."
Kontakt vedr. VIKA til hendes nuværende ejere Sally og Steven på tlf. 22999504
Det er vigtigt nyt hjem er indforstået med at den skal holdes inde i mindst 4 uger efter ankomst til hjemmet såfremt den ikke forbliver indekat.
Følgende følger med i prisen: Sundhedstjekket, neutraliseret, vaccineret, øremærket, chippet, er ormebehandlet og loppefri. Testet for Fiv/FeLV (katteaids og katteleukæmi. Sundhedsbog fra dyrlæge medfølger.


Både voksne katte og killinger vil være neutraliseret, øremærket, chippet, sundhedstjekket, have fået ormekur, være loppefri. De vil også være testet for katteaids (Fiv) og katteleukæmi (FeLV)
Man må påregne de skal re-vaccineres efter en måned.
Sundhedsbog og adoptionskontrakt medfølger samt "flytte-hjemmefra-pose" med foder, legetøj og informationsmaterialer om katte + pasningsvejledning.
Ved reservation betales reservationsgebyr kr. 400,- der fratrækkes ved slutbetaling ved afhentning. Bemærk, reservationsgebyr tilbagebetales ikke ved fortrydelse.
Kontakt venligst tlf. 51901718 eller mail


Vi anbefaler altid du fortsætter med det foder den er vant til - for at undgå dårlig mave ved foderskift.
Tullebo fodrer med våd- og tørkost fra HUSSE da kattene trives ualmindeligt godt, får fine pelse og ikke mindst, så kan de li' maden


Du kan købe udstyr her på Tullebo - vi har et lille udvalg i transportkasser, kattebakker, legetøj og andet tilbehør, f.eks. katteseler fra Karlie

Du kan også købe foder hos HUSSE, der er gratis levering og smagsgaranti. Støt HUSSE - de støtter Tullebo Kattehjem

http://husse.dk

Kontakt Tullebo for mere information og/eller reservation; Send en mail


Adoption af killing/kat - priser gældende fra 18-07-2019
Bemærk: prisen er som sådan ikke en pris for selve katten, men en betaling for den dyrlægeregning der er på katten. Dyrlægeregningen dækker for blandt andet neutralisering, vaccination, øremærkning, chipning, ormekur og sundhedstjek hos dyrlæge:

Killinger (12 uger til 1 år): kr. 1500,-

Voksne katte (1 år og op): afhængig af omstændigheder, alder, sponsorer mv. Se pris ved hver enkelt kat! Typisk er prisen kr. 950,-

Andre priser kan forekomme ud fra den enkelte kats situation

Prisen dækker nogle af vores udgifter til dyrlægen f.eks. øremærkning, chipning, sundhedstjek inkl. Sundhedsbog, vaccinationer, loppe og ormebehandlinger, og ikke mindst til neutralisering samt udgifter til foder, kattegrus mv. Selve katten koster sådan set ikke noget.

Med mindre andet er aftalt gælder følgende:

Når du reserverer en kat/killing betaler du kr. 400,- i reservationsgebyr. Skulle du inden afhentning, fortryde, vil reservationsgebyr ikke blive tilbagebetalt. Indbetales på konto: reg. nr. 5041 konto nr. 5190177 i Jyske Bank

Hvis du kommer i en situation hvor du ikke ser dig i stand til at have en kat der er adopteret herfra, kontakt ALTID Tullebo, så prøver vi at finde en løsning. Afhængig af omstændighederne og hvor lang tid der er gået, kan der blive tale om en mindre betaling for indlevering. Dette aftales før indlevering.
Retur efter 0-30 dage: 75% af pris tilbagebetales
Retur efter 30-90 dage: 50% af pris tilbagebetales. Såfremt revaccination ikke er sket dog kun 25%
Retur efter +90 dage: 0% af pris tilbagebetales. Der vil blive opkrævet betaling hvis vaccination ikke er sket.

Bemærk, købt udstyr, foder mv. tages ikke retur.


Lovmæssigt skal killinger være mindst 12 uger før de må tages fra deres mor
jvf. § 1, stk. 2 i Dyreværnsloven.
Vi formidler tidligst killinger ud når de vejer minimum 1,4 kg og dermed er ca. 12 uger gamle. Det er sjældent vi har en eksakt fødselsdato, derfor bruger vi vægten som indikator - startvægt 100 gr. og 100 gr pr. uge - dog 150 gr. pr uge efter uge 10


Kontakt venligst pr. mail


Retur til forsiden

Opdateret d. 8.12.2019